Der' brev!

Nyd jeres første rigtige paradise-weekend. Vi lyttes ved på tirsdag.

Ind og lyt, hvis ikke du ved hvad en griddy er.

Nyt afsnit. God lytter.

Vi er i luften. Forsinkede. Men i luften. Der er lagt i kakkelovnen til mere vanvid. Jeg vil prøve at være din voksne kammerat du kan se det sammen med. God lytter.

Fra en ekstremt kedelig finale. Fin sæson. Forudsigelig afslutning. Tusind tak fordi I har lyttet med. Jeg er tilbage før I ved af det. Medmindre I tror det er i næste uge. For der er jeg ikke. 

Mvh.

Paradise skal ses sammen med folk. Det vil jeg gå til valg på. Jeg ved bare ikke helt endnu hvilket parti der vil køre med den slags som mærkesag. Men i hvert fald, var der TV-stue i København, hvor jeg så afsnittet med den gode Bachelor Amalie.

Juryen er præsenteret. Der er angrebsceremoni. Der bliver råbt og skreget. Alt er som det skal være.

To valg. To pivkedelige og forventede udfald. Men god lytter!

Av i mavselavsen for en omgang, hva. Det eventyr kunne næsten ikke skrives grimmere. Men vi er nu klar til at rulle ind i finaleugen. Sean i bus og Theis på ladcykel.

Ja... Han fortsætter med at køre sin bus med taktiske idioter lige derhen, hvor han vil. Spændende, om det når at blive opdaget, inden næste uge hvor det hele afgøres.

Næstsidste uge inden finalen. Og nøij, hvor er det en fesen omgang, vi starter ud på. Jeg er klar på blodbadet.

Theis og Zenia er tilbage som Hr. og Fru Danmark. Nogle er udstødt. Og Seans bus buldrer bare videre.

Ikke århundredets bedste afsnit vi får serveret i dag, må man bare sige. Der er dog en enkelt 'bærer den af' og ellers er det blevet mere taktisk end nærmest nogensinde. 

God lytter.

Ja. Intet mindre. Så er der så også alle de andre, som et par måneder senere begynder at snakke om det, jeg har fortalt om i månedsvis. Sådan er det. Jeg er ikke bitter. Jeg kan nemlig skille det taktiske fra det personlige.

Guide-Theis er tilbage. Jeg elsker alt ved det.

Dét der var sindssygt. Årets vildeste parceremoni. Men der er også for mange ligegyldige deltagere, som vi er nødt til at få luget lidt ud i.

Vi er tilbage. Ny uge. Er vi klar eller hvad?

Kh.

Voksenjob, syge børn og hvad ellers det virkelige liv kan byde på af sorte breve. Men... I fantastisk selskab bliver I sendt på weekend med en af mine bedste paradise-veninder. Og nej. Jeg har ikke mange. Og ja. Det var første gang i mit liv, jeg snakkede med hende. Men. Dælme ikke den sidste!

Vi kører den ind med en højdramatisk parceremoni, men ellers ikke så meget andet. Og så flyver jeg lige op i helikopteren og giver jer en status på, hvordan det står til derinde.

Det er et lummer afsnit. Surprise. Men det, der rent faktisk er en lille overraskelse, er, at en deltager meget åbenlyst vil ha' et stykke med Kondrup.

Lidt et tørt afsnit, måske. Men en afsked med en af de helt store. RIP.

Så skal jeg saftsuseme love, at årets skideballe blev givet.

Så fik I det lige, som I ville have det, hva'? Men så vil jeg fandme heller ikke høre brok om, hvor kedeligt det bliver!

Endelig fik hun fred. Det har hun fortjent. Og nå ja. Så noget med en mission, der var så nem, at den ikke engang burde kaldes en mission. 

Tak fordi I lytter med. Tilbage i næste uge!

Der er guldfest på steroider. Et af de vildeste afsnit på fest-fronten. Hold da helt kæft, altså. Der er edderbankme smæk på. God lytter.

En ufærdig parceremoni kommer under lup og fortæller os, at der nu i den grad er gang i spillet. Der kommer også en ny deltager, som tidligere har været med i et andet realityprogram. Hun elsker mænd og drama.

Undskyld!!! Jeg når lige at få vendt hele konkurrencen, inden jeg så bliver afbrudt. Dårligste og korteste afsnit til dato. Undskyld!!! Please bliv ved at elsk mig. Husk, jeg er skrøbelig

Ikke noget taktisk vidunder af et afsnit. Den står på Mr. og Mrs. Paradise. Og ikke så meget andet end det, faktisk.

Weekenden er forbi. Vi er tilbage! Ny fyr på hotellet, som giver mig håb om, at jeg også kan ende med at være med en dag.

God lytter.

Jeg vender parceremonien, snakker om, at denne sæsons selvudnævnte Mr. Boombastic har det lidt for vildt over sig selv, og diskuterer, hvem jeg tror ER MEST VÆRDIG til at komme med til Mr. og Mrs. Paradise.

Min kærlighed til Theis er falmet. Som var jeg Rosa og han var Emilio.

God lytter.

Nyt afsnit ude. Livet er løbet fra mig. Så lige et par timers senere udgivelse end hvad jeg egentlig stiler efter. Beklager meget, men vil ikke bruge lang tid på at skrive noget her. Værsgo venner. Nu har i det!

Det er torsdag. Der er kærlighedsfest. Og der er nyt afsnit.

Bonjour, venner. Og nyt afsnit ude. Jeg bruger så lang tid på de her afsnit, at der ikke er mere kul tilbage på lokomotivet når der skal skrives tekster. 

Lyt nu bare med. 

Kys.

Der er poolparty. Der er skjoldkæde (udtalt på forskellige måder), og der er alt muligt andet. Her bliver det hele taget under lup.

Og hør lige: Hvis du allerede er nået hertil i teksten, så er der ingen grund til at give op nu.

Vi ses!

Det her er en special. Optaget i Københavnstrup. Lidt længere. Lidt mere alt muligt. Kunne jeg ha’ klippet det ned og gjort det skarpere? Ja. Har jeg gjort det? Nej. 

Giv det et lyt. Det løser nemlig missionen, jeg havde, da jeg startede podcasten. At finde et voksent menneske at snakke Paradise med. Tak til Ida Sophia for deltagelse og til hendes kæreste, Simon, for skønne æggemadder.

Nyt afsnit ude! Morderlegene fortsætter, og Christel og Theis arbejder på at gøre sig selv til legender.

Så fik vi dælme skiftet fjernsynsprogram. Nu ser vi Forræder – men med folk, der allerede har stiv daggert, inden de overhovedet har været i våbenkammeret. God lytter

Vi runder tredje uge af dette års Paradise Hotel ned. Og det er blevet meget p0rn0gr4fisk, det der foregår derinde nu, må man bare sige. (Jeg har skrevet det, som en Avril Lavigne-sang, fordi jeg er bange for, at det er noget, en algoritme fanger og sender mit foretagende direkte mod afgrunden.) Jeg vender det hele, og i slutningen af afsnittet får jeg hjælp fra Ida Sophia, som – foruden at være et herligt menneske – også er Paradise Hotel-elsker. Jeg beklager meget, hvis lyden er dårlig på telefonen. Jeg håber, at du vil holde det...

Av, for et afsnit. Lone rører i gryden. For satan, han rører. Altså han har også store overarme, og nu ved vi da hvorfor. Men det udfordrer gruppen med Chip, Chap og ham den tredje, de er ligeglade med. Og så er der parceremoni. Alt det og meget mere får du her serveret i 12-13 minutters fond (altså ik' sådan en, du kan søge penge fra, men den slags med indkogte ting, der er stærk og koncentreret i smagen). 

God lytter.

Jeg har justeret lidt lyde. Så forhåbentligt skulle det eneste, der forskrækker jer i den her episode, være, hvor fremragende den er. Vi vender det hele. Eller i hvert fald det med, at den lille gruppe kommer med denne sæsons mest tarvelige move – indtil videre. 

Knivene er slebet. Krigen er igang.

Selvom du måske ikke har set dagens afsnit fra 17-19, skal jeg stadigvæk love for, at det har været ulvetime. Wauw, de er gået all in. Fyrene danner ulveflok og finder en leder, og den nye deltager er halvt ulv, halvt menneske. 


Og så noget med at de bliver uvenner, fordi der er én, der gerne bare vil danse med bare bryster. 

God lytter.

Så skal jeg lige love for, at der blev åbnet op for taktikken. Den nye pige fra Vejle sætter Christel under pres. Og så laver Barbara en form for selvmord, der vel i Paradise-pige-termer er cirka ligeså dumt som at købe en drink selv i byen.

Så er vi tilbage med en knivskarp analyse af program 4. Theis er bare gaven, der bliver ved at gi'. Christel og Rosa har meget explicitte samtaler om, hvor langt man må gå med en andens eks. Alt er godt! God lytter.

Vi er i luften! Både med Paradise Hotel og, lidt forsinket, med podcasten "Der Brev!" Jeg famler i blinde, mens jeg sidder solo og kører det hele. Giv det et lyt! Der er ingen taktikker – jeg er 100 % på badeferie.